terning rafler

Vores terningerafler sammen med alle vores noter omkring hvordan sådan en skal laves.

Oplæg

Elektronisk terning, HTX elteknik A-niveau:

Start: Torsdag den 12/8 2010
Slut: Fredag den 3/9 2010.

Blokdiagram gennemgås i klassen.
Husk at beskrive snedigheder ved valg af lC'er.
Beskriv fejlfinding.
Produktets funktion dokumenteres ved målinger

DATA: input: Hurtig clock
Forsyning: 5V, gerne indbygget
Udlæsning: 7 stk LED

Husk problemformulering og tidsplan ved projektstart.

|C'er og display monteres i sokler. Kredsløbet laegges ud pà enkeltsidet print.
Hvis der er flere print skal de monteres på en plade, (pænt håndværk).

Et overskueligt diagram med komponentværdier, er en selvfølge.
Tràdningstegning accepteres ikke.
Stykliste
Kilder.

Hvert hold afleverer et produkt og en rapport.
Dette eltek projekt er ren digitalteknik, det b r derfor suppleres med èn af følgende ekstra
opgaver:
a) Driver trin til kraftige pærer, DC.
b) Clock der starter hurtigt for så at gå helt i stà
c) Forbedret udgave, færre og mere snedige lC'er
d) Er der fejl i artiklen, kan de udbedres?

elektronisk terning - "noget at rafle om"

Elektronisk terning, HTX elteknik A-niveau:

Noget at rafle om

Når du har læst artiklen "Noget at rafle om", skal du bruge de gældende arbejdsmetoderi
elektronik til at under søge og dokumentere, hvad der gemmer sig bag trådningstegning
og printlayout.

Forslag til blokdiagram

Forslag%20til%20blokdiagram.png

Normalt arbejder man fra idé og frem mod produkt, men her foreligger produktet dvs. du
skal finde frem til funktionsprincipperne, altså "Reverse engineering"

  1. Opstil en sandhedstabel med 3 indgangsvariable og 7 udgangsvariable.
  2. Udtryk ved hjælp af Boolsk algebra hver af de 7 udgangsvariable A, B, C, D, E, F og G som funktion af indgangene Qa, Qb, Qc
  3. Reducer herefter disse udtryk.
  4. Realiser kredsløbet. Dvs. tegn diagrammet med de rigtige symboler, Optimer kredsløbet med hensyn til mindste antal lC'er.
  5. Verificer kredsløbet ved simulering, der er mange rigtige løsninger.

Er sandhedstabellen rigtig?

Eksempel på simulering af en 4 bit binær tæller med Msimev7.1

Vælg Msim-ikonet og derefter Schematics (dvs. diagramtegning)

  1. ^G (get) 74393
  2. ^G Digstim til ben (1)
  3. Giv navnet clock
  4. Frekvens =200KHz
  5. ^G Digstim til ben (2)
  6. Giv navnet clear
  7. Frekvens = 10KHz
  8. Duty Cycle = .005
  9. Initial value 1
  10. Alt A (analyse) Transient setup, final time: .1 ms
  11. ^M (markør) placeres på ben 1-2—-6
  12. ^W (Wire) for længere forbindelser.
  13. Save as
  14. . F11 simulering eller fejlmeldinger
  15. Husk ALLE decimaltal med ”1_2” ALDRIG ”1,2” (US standard)
simulation-4bit-binary-counter.png

Projekt

Rafler med 7 trin

7 Trins terning
7trin-terning.jpg

Oscilator
oscilator.png

rafler uden nul - også kaldet "kandt"

Mønsteret i bunden er lavet så det passer med mønsteret for oven. De skal efterligne hinanden, så hvert clock får en unik signatur, hvorved de rigtige lamper lyser på de rigtige tidspunkter.
dice-binary-similes.png

Her er kombinationen af tællere for at få lamperne til at lyse.
clocks-combine.png

Terning skitse

Vi har her starten af et udkast til hvordan vi havde tænkt os at vores terning skulle bygges op "fysisk".
Øverst til venstre har vi vores clock som sender strøm ud (skiftende mellem 0 og 1 selvfølgelig). Til højre er vi begyndt på nogle gates som skal lave kombinationen af lamper der skal lyse. Det gør vi blandt andet ved hjælp af det ovenstående hvor vi kan se hvornår hver enkelt kombination kommer til at virke. Vi har derudover også lavet en reset funktion nederst til højre, som skal hjælpe os med at nulstille "signalerne" fra clock'en, så den kan fortsætte med at lede efter et random tal, som den skal slå.

terning-skitse.PNG

Rafler reprise - start på nul, reset på 7.

Vi er nu blevet en del klogere siden vi har lavet de andre noter (jeg er i hvert fald (Lauge)). Derfor er det nu med glæde at jeg repræsenterer the-engang-for-alle-terning.PNG som skal hjælpe os med denne opgave!

the-engang-for-alle-terning.PNG

Nu kan vi så fortsætte med at se hvornår vores forskellige lamper skal lyse. Det gør vi med det dejlige og nemme KARNAUGH-kort.
Først starter jeg med lampe a og selvom den er lige til, gør vi det alligevel (fordi ellers kommer Kenneth bare og siger jeg er doven og det vil jeg virkelig ikke have! :S).
Som vi kan se på billedet, har vi 3 binære tællere som hver går op og ned med hver deres interval. Tæller A har et interval på 1, tæller B et på 2, og tæller C går op og ned for hver fjerde clock.

lampea.PNG

Her ser vi der er noget fælles ved alle ettallerne. ÅÅÅRH HVAD?! DET ER SQ SKARPT SET!!!! Kan du sige det til os andre?
Det er nemlig rigtigt det er når clock'en A(1) er 1 (og den kører jo op og ned for hver takt). Vi kan derfor sige at lampe a skal lyse når A er 1. Kortere sagt a=A.

Hurtigt videre til b lamperne.

lampeb.PNG

Her ser vi igen at der er noget fælles. Og nej du får ikke lov til at sige hvad det er nu, for denne her er nemlig special og jeg vil gerne have al credit! Her ser vi nemlig at der er 2 linjer som har B(2) til fælles og 2 linjer som har C(4) til fælles. KARNAUGH-kortet er imidlertid så smart at man bare kan or'e dem så vi derfor at b lamperne skal lyse når: b=B+C.

Igen skal jeg lige være badass! WELCOME c lamper!

lampec.PNG

Her ser vi at c lamperne skal være tændt når C(4) er 1, derfor: c=C.

Nu får du igen lov til at være frisk, nu hvor vi skal se hvornår d lamperne skal lyse.

lamped.PNG

Det er næsten rigtigt! Kom igen, men der er altså ikke noget der hedder "ø" lamper, i stedet er det altså at når både B(2) og C(4) er 1 at d lamperne skal lyse. Derfor: d=B*C.

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License